Når man taler om tandsundhed, dukker den samme sætning ofte op: “Jeg har bare dårlige tænder.” Sætningen kan føles sand, især hvis man gang på gang får nye problemer, selv om man går regelmæssigt til tandlæge. Men ifølge tandplejer Liselotte Hinrich er det sjældent et spørgsmål om held. For langt de fleste handler det om noget, der kan måles og ændres: plak mængden og mundplejen i hverdagen.
At reparere tænderne er symptombehandling, da det ikke ændrer den proces, der skaber skaderne. Derfor kan man ende i en dyr cirkel, hvor man betaler for reparationer igen og igen.
Årsagen skal fjernes før cirklen kan brydes.
Hvorfor “jeg børster jo” ikke altid er nok
Mundhygiejne er et område, hvor mange gør en stor indsats – men uden at få det resultat, de forventer. Det skyldes ofte, at man fokuserer på hyppighed frem for effektivitet.
Eksempel:
- Du børster 2–3 gange dagligt.
- Tandkødet bløder stadig.
- Du får huller i tænderne.
- Tandlægen/ tandplejeren påpeger plak.
Det kan virke ulogisk, men forklaringen er, at plakken bliver siddende:
- ved tandkødsranden
- mellem tænderne
- ved de bagerste kindtænder
- omkring skæve tandstillinger eller fyldningskanter
Tandsygdomme starter altid med plak
Det kan ikke siges mere enkelt: Plak er den fælles årsag til stort set alle sygdomme i mundhulen. Når plakken bliver siddende, bliver tandkødet irriteret, og syre/bakterier får bedre vilkår. På sigt kan det give:
- tandkødsbetændelse
- paradentose
- caries
Det betyder også, at hvis du lærer at holde plakken nede – med en metode, der passer til dig – kan du markant reducere risikoen for gentagne behandlinger.
Det forebyggende paradoks: Mange besøg, men stadig problemer
En vigtig observation er, at mange mennesker går regelmæssigt til tandlæge, men alligevel har moderat eller ringe mundhygiejne. Det fortæller os noget væsentligt: Kontrolbesøg alene er ikke lig med forbedring.
Det er ikke et angreb på tandlæger eller tandplejere. I en travl hverdag kan tiden være knap, og patienten har ofte flere ting at fokusere på. Men det understreger behovet for, at forebyggelse bliver mere praktisk og individuelt: Hvad skal den enkelte gøre hjemme – helt konkret?
IFB: hvad bør du få ud af det?
IFB (individuel forebyggende behandling) bliver ofte nævnt på regningen. Formålet er at give dig redskaber til at ændre din mundhygiejne, så sygdomsprocesser kan stoppes.
En IFB bør indeholde:
- en synliggørelse af hvor problemet er
- en instruktion tilpasset netop dit tandsæt
- en forklaring der gør det forståeligt, hvorfor du skal gøre det anderledes
- en plan, der er realistisk
Hvis du går fra en IFB uden at have forstået hvad du skal gøre anderledes, er risikoen for gentagne tandlægeregninger højere. Hvis der ikke var tid nok, har du mulighed for at få en ny tid – uden betaling.
Hvis der jævnligt står IFB på din regning, så er det fordi de ikke virker.
Sådan kan du selv teste, om din mundpleje er effektiv
Du behøver ikke være fagperson for at få et fingerpeg.
Tegn på at noget bør justeres:
- blødning ved tandkødet (især ved rens mellem tænderne)
- dårlig ånde, der vender tilbage kort efter tandbørstning
- ru belægninger på tænderne
- hyppige “begyndende huller”
- tandkød der føles ømt eller hævet
Det betyder ikke, at du gør “alt forkert” – men at du har et område, der kræver en anden teknik eller et andet hjælpemiddel.
Forebyggelse, der virker, er personlig
Når det gælder mundpleje, findes der ikke én løsning, der passer alle. Nogle har små, tætte mellemrum og har brug for en bestemt tilgang. Andre har større mellemrum og får langt bedre effekt af mellemrumsbørster. Nogle har tandkød der har trukket sig tilbage, og skal bruge en blødere børste og en mere skånsom teknik.
Det er præcis derfor, generelle råd ofte ikke hjælper. Forebyggelse skal tilpasses.
Sådan sparer du penge – uden at gøre hverdagen besværlig
Hvis man vil spare penge på tandlægeregningerne, skal man tænke i “forebyggende investering”, der giver afkast. Det skal være noget, man kan gennemføre – også på travle dage.
En god strategi:
- Find plakken: Brug plak tabletter (sladrepiller) regelmæssigt, sammen med et mundspejl med lys. Så kan du nemt se, om der er steder hvor du ikke får fjernet plakken.
- Hold fokus når du børster: Børst ikke tænder imens du render rundt og laver andre ting. Selvom du har børstet tænder i mange år kræver det stadigvæk din opmærksomhed.
- Vær systematisk: Undlad at ”hoppe” rundt i munden når du børster. Koncentrer dig om tandkødsranden, og vær især opmærksom på indersiden af kindtænderne i undermunden.
- Husk mellemrummene: Gør det så nemt som muligt, så du får det gjort. Det kan være på vej til arbejdet, eller når du sidder foran skærmen eller fjernsynet.
- Stil krav til din tandlæge/ tandplejer når du får en IFB. Du betaler for den, så den skal naturligvis have en effekt. Den er for øvrigt også et frivilligt tilbud som kræver dit samtykke. Generelle råd som ”husk tandtråden” eller ”du skal børste bedre” må ikke afregnes som en IFB.
Afslutning
Dyre tandlægeregninger skyldes resultatet af en proces, der ikke er blevet stoppet i tide. Når man lærer at holde plakken væk på en metode, der passer til ens egen mund, falder risikoen for behandling – og dermed prisen på regningen – typisk mærkbart over tid.
Kontakter
| Liselotte Borggren Hinrich Stifter af Den Glade Mund ApS Autoriseret tandplejer Tlf: 61761550 E-mail: lotte@denglademund.dk |
